Vil du være med til at videreføre Genbygs udvikling som Danmarks største forhandler af brugte byggematerialer? Vi søger en ny kollega med håndværksmæssig baggrund, som har lyst til at arbejde praktisk og selvstændigt med brugte byggematerialer på vores lager i Sorø og ude på byggepladser hos vores samarbejdspartnere. Du bliver en del af godt team sammen med to andre kollegaer.
Dine opgaver bliver bl.a.:
- Kørsel til byggepladser hos vores samarbejdspartnere for at afmontere byggematerialer til genbrug på en professionel og sikker måde.
- Transport og hjemkørsel af materialerne til lageret i Sorø.
- Registrere indkomne varer, tage fotos og skrive korte produkttekster, inden varerne kommer online i webshoppen.
- At udføre lettere kundebetjening.
- Løbende ad hoc-opgaver – f.eks. opskæring af træ eller tilpasning af materialer.
Arbejdet er praktisk og til tider fysisk krævende.
Ny stærk ejerkreds med store ambitioner
Genbyg har for nylig udvidet ejerkredsen med Carl Ras og Enemærke & Petersen. Sammen vil vi sætte turbo på den grønne omstilling i byggesektoren – og her spiller vores lager i Sorø en central rolle.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har en håndværksmæssig baggrund og:
- Har bred produktviden om byggematerialer (døre, vinduer, gulve m.m.).
- Har kørekort (B) og lyst til at køre ud efter materialer.
- Har hænderne godt skruet på.
- Kan levere god kundeservice.
- Er praktisk anlagt, har ordenssans og arbejder struktureret.
- Kan skrive forståeligt og korrekt dansk.
- Ikke er bange for IT – vi arbejder bl.a. i Adobe Photoshop og webshop-systemer.
Du kan forvente:
- Fuldtidsstilling (37 timer om ugen).
- Et selvstændigt og alsidigt job.
- En hverdag, du selv er med til at planlægge.
- Gode arbejdskollegaer.
Hvem er Genbyg?
Vi er Danmarks største genbrugsbyggemarked. Siden 1998 har vi opkøbt og videresolgt brugte byggematerialer. Vi er lige nu 12 medarbejdere, og vores vision er, at bæredygtighed skal betale sig – økonomisk, socialt og miljømæssigt. Vores webshop og butik besøges årligt af over 1 million kunder, både private og erhverv.
Praktisk info
- Deadline: Hurtigst muligt – vi læser ansøgningerne løbende.
- Arbejdsplads: Sorø.
- Løn efter overenskomst.
Hvis du er interesseret i jobbet, så send en kort motiveret ansøgning med CV og billede til: Job@genbyg.dk
Hvis du har spørgsmål eller ønsker noget uddybet, er du velkommen til at kontakte din nye chef, Jesper på mail: jesper@genbyg.dk eller tlf. 24866262.